Vi søger

Studentermedarbejder til kommunikation og fundraising

I Foreningen Enestående Forældre søger vi en talentfuld og initiativrig studentermedarbejder til vores kommunikations- og fundraisingteam.

Vi forventer ikke, at du kan alt – men vi leder efter dig, som har lyst til at lære og arbejde med fondsansøgninger fra a til z samt indholdsproduktion til SoMe, nyhedsbreve og hjemmeside.

Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder målrettet for at styrke vores synlighed og foreningens økonomiske fundament, så vi kan støtte endnu flere eneforældrefamilier med økonomisk hjælp, viden og fællesskaber – og din arbejdstid vil blive fordelt ligeligt mellem kommunikationsopgaver og opgaver relateret til fondsansøgninger.

Vi søger dig, der:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing, samfundsvidenskab eller lignende.
  • Har stærke skriftlige formidlingsevner og flair for digital kommunikation.
  • Ønsker at dygtiggøre dig inden for fundraising og SoMe.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, tager initiativ og overholder deadlines.
  • Har lyst til at være en del af en værdibaseret NGO, der arbejder for en vigtig sag.

Dine opgaver:

  • Udarbejdelse af tekst og visuelt indhold til sociale medier (primært LinkedIn, Facebook og Instagram indtil videre).
  • Produktion af indhold til vores hjemmeside samt SEO-optimering (så har du arbejdet med WordPress før, et det et plus).
  • Opsætning og udsendelse af nyhedsbreve via Mailchimp til støtter, medlemmer og eneforældre.
  • Bidrage til alle faser af fundraisingprocessen – herunder udarbejdelse af fondsansøgninger, afrapporteringer og udsendelse af takkebreve.
  • Assistere med administrative opgaver og bidrage til analyse og effektmåling af vores kommunikationsindsatser og annoncering på SoMe og via Google Analytics.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt studiejob, hvor dine kompetencer gør en reel forskel for eneforældre og deres børn.
  • Fleksibel arbejdstid på 15 timer om ugen – og vi tager selvfølgelig hensyn til din undervisning. Det vil dog være en forudsætning at timerne kan ligges på hverdage indenfor almindelige arbejdstid.
  • Lønnen er 138 kr. i timen. Hertil kommer 12,5% % i feriepenge, som afregnes til Feriekonto.
  • En arbejdsplads med et lille, dynamisk team, hvor du også kan udvikle og afprøve egne idéer og kampagner i tråd med vores strategi.
  • Gode læringsmuligheder og tæt sparring, som gør dig dygtigere som kommunikatør og fundraiser.
  • En arbejdsstation med flot udsigt ud over hele København fra 9. sal på Gl. Kongevej 60. Lokalerne er tilgængelige med elevator og toilet for kørestolsbrugere i stuen.

Hvem er vi?

Foreningen Enestående Forældre støtter eneforældre i udsatte positioner gennem økonomisk hjælp, rådgivning og netværksskabende fællesskaber – og mange af de enestående mødre og fædre, vi kender gennem mere end 100 års indsats, har et dårligere udgangspunkt for familielivet end gennemsnittet. De kan f.eks. leve med psykisk sårbarhed, have sygdom i familien eller mangle et netværk at støtte sig til. Fælles for dem vi hjælper er, at de oplever en situation, hvor pengene ikke rækker. Vi tror på, at overskud og handlemuligheder er nøgler til godt forældreskab. Vores mål er, at enestående forældre får bedre muligheder for at være de forældre, de ønsker at være.

Praktisk om ansøgning

Send din ansøgning og CV til kontakt@eneståendeforældre.dk senest 21. februar. Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker opstart hurtigst muligt.

Vi tror på, at forskellighed er en styrke, så vi hører meget gerne fra dig uanset om du ligner os, der arbejder her i forvejen eller ej.

Har du spørgsmål til stillingen?
Så kan du kontakte Pia Søberg Elkjær, konsulent for fundraising, evaluering og afrapportering, på pia@enestaaendeforaeldre.dk eller foreningens kommunikationskonsulent Jørgen Thomassen Hybler på jorgen@enestaaendeforaeldre.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!