Alle der har været i kontakt med Foreningen Enestående Forældre kan klage. Hvis du har haft en dårlig oplevelse vil vi opfodre dig til at fortælle os om det med det samme, så vi får mulighed for at ændre på det og forhåbentligt gøre det bedre i fremtiden.
Du bestemmer selv, hvad du vil klage over, men du kan fx klage over:
Du kan ikke klage over en afgørelse truffet i legatbehandling af din ansøgning. Der er desværre langt flere der søger, end vi har mulighed for at støtte.
Du kan ikke klage over ting, som vi ikke kan ændre på fx: eventuel sagsbehandlingstid, ventetid på at blive kontaktet af en vejleder, eller at du ikke bliver kontaktet af en vejleder, selvom du har givet samtykke. Vi bestræber os på at vejlede så mange forældre som overhovedet muligt, men der er mange, der ønsker vejledning.
Du kan ikke klage, hvis et eller flere forslag fra den frivillige vejleder til dig, bliver afvist af kommune, en anden organisation eller anden myndighed. Vejlederne kan kun foreslå, hvad de mener at du kan gøre, men de kan ikke love, at andre vil se på sagen på samme måde som vejlederen.
Du kan ikke klage over et eventuelt telefoni- eller IT-nedbrud. Vi tilstræber, at såvel telefoni som IT til enhver tid fungerer.
Det er ikke muligt at klage over at man ikke fik en plads på familieferien. Der er så mange, der søger om deltagelse, at det desværre ikke er muligt at tilgodese alle.
Klagen kan være såvel skriftlig som mundtlig. Klagen skal sendes til kontakt@enestaaendeforaeldre.dk
Hvis du ønsker at klage over ledelsen i Foreningen Enestående Forældre, kan du klage til bestyrelsens forperson, Anders Solbjerg Sørensen ved at sende en mail til: anders@enestaaendeforaeldre.dk
Klagen kan også sendes pr post. til vores adresse
Foreningen Enestående Forældre
Gl. Kongevej 60, 9. sal.
1850 Frederiksberg C
Hvis du sender din klage med posten, kan vi kun besvare den, hvis du angiver dine kontaktoplysninger, fx en mailadresse eller en postadresse. Men det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at opgive dit navn og dine kontaktoplysninger.
Vi vil bede dig overveje følgende spørgsmål i din klage:
Hvornår får jeg svar på min klage?
Du modtager en kvittering på din klage, så snart den er læst, og du får svar på din klage inden for fem arbejdsdage.
Der kan i særlige tilfælde være længere behandlingstid. I så fald vil du blive gjort opmærksom på dette.
Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Du er velkommen til at sende din kommentar til vores e-mail: kontakt@enestaaendeforaeldre.dk
Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis dit navn fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt.
Vi giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til en konkret frivillig eller ansat, medmindre klagen drejer sig om en bestemt samtale eller en specifik person. I sådanne tilfælde vil vi bede dig om at give så detaljerede oplysninger som muligt (f.eks. det nøjagtige tidspunkt og karakteristika). Så har vi nemlig mulighed for at inddrage den pågældende i behandlingen af klagen.
Vi henviser til vores side om persondatapolitik for yderligere oplysninger om behandling af dine personoplysninger i forbindelse med en klage.