200 børn og voksne på sommerferie med kunsten

Kunst og kultur er for alle - men ikke alle har lige adgang til den gennem livet. Det søgte et projekt udviklet i samarbejde mellem Kunsthandlinger/KH, Foreningen Enestående Forældre og Nivaagaards Malerisamling at imødekomme denne sommer, hvor 200 børn og voksne tog på ferie med kunsten.
Fyldte busser kørte denne sommer mellem Helsingør Ferieby og Nivaagaards Malerisamling med familier, der skulle på opdagelse i museets gamle kunstportrætter og i fællesskab lave deres egne. For mange af familierne blev det deres første nærværende oplevelse med kunsten.
Opholdet var en del af projektet ‘Kunst og kultur er for alle’, der er udviklet af Kunsthandlinger/KH i samarbejde med Foreningen Enestående Forældre og støttet af Augustinus Fonden.
Kunsthandlinger/KH arbejder med kunst som en ressource i samfundet, der kan skabe forandring og fællesskaber, mens Enestående Forældre støtter eneforældre i Danmark med økonomisk hjælp, viden og fællesskaber, der styrker dem i forældrerollen.
Som en del af programmet udviklede Nivaagaards Malerisamling et todages kunstforløb, ‘Ansigt til ansigt – Portrætter og identitet på tværs af tid’, der gav børn og voksne mulighed for at skabe deres egne portrætter og komme tæt på museets kunstsamling.
Samlingen er fyldt med ansigter fra andre tider: adelsmænd, kunstnere, børn, helte – og helt almindelige mennesker. Men hvad fortæller et portræt egentlig om, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være?
Sammen gik børn og voksne på opdagelse i portrætterne for at undersøge blikke, beklædning, symboler og små detaljer, der kan afsløre noget om et menneskes liv, drømme og identitet. Hvordan har mennesker gennem tiden iscenesat sig selv? Og hvordan kan vi i dag udtrykke, hvem vi er, gennem et portræt?
I værkstederne blev familierne inviteret til selv at arbejde kreativt med portrættet som form. Her malede børn og voksne selvportrætter i helfigur, modellerede ansigter i ler, skabte masker og fingerdukker, lavede fantasifulde pibekraver, byggede deres egne mini-museer og gav historiske portrætter nyt liv i et kreativt collageværksted. Familierne prøvede kræfter med den legende og undersøgende tilgang, hvor der var plads til at forstørre, karikere og eksperimentere. Overdrive og finde på. I arbejdet med kunsten findes ingen rigtige eller forkerte svar – kun nysgerrighed og lysten til at skabe.
Plads til nysgerrighed og fordybelse
Projektets evaluering peger på, at kombinationen af de nære kunstoplevelser, kreativ deltagelse og tid til fordybelse gjorde en forskel for deltagernes møde med kunsten. De små grupper gav plads til spørgsmål og samtaler, og sammenhængen mellem værkstederne og mødet med de originale kunstværker gjorde kunsten nærværende for både børn og voksne.
”Det var så godt, at vi var en lille gruppe med dig rundt og se på kunsten, så kunne vi selv nå at tænke og se og opleve og stille alle vores spørgsmål. Det var bare rigtig, rigtig godt her,” fortæller en af deltagerne.
Også værkstederne gav mulighed for en type fordybelse, som familierne ikke nødvendigvis møder til hverdag:
”Det er et fantastisk værksted det her. Den her mulighed har vi jo slet ikke normalt. Aldrig. Alle de materialer og hele rummet og pladsen og overskuddet. Det har vi ikke, og i dag har vi bare kunnet være her. Og så blev vi lige i tre timer. Det har været fantastisk,” fortæller en mor.
Opslugte af arbejdet med kunsten blev mange af deltagerne langt længere i værkstederne end planlagt:
”Jeg var den første, der kom og begyndte på maleriet, og jeg bliver den sidste, der går. Det tager lang tid at lave sådan et godt maleri,” fortalte en dreng.
Når kunsten bliver noget, man er sammen om
For flere familier blev mødet med kunsten samtidig en anledning til at være sammen på nye måder. Da en mor og hendes søn havde malet et fælles familieportræt, spurgte hun ham, hvad han syntes om deres værk: ”Jeg ELSKER det”, lød svaret.
For nogle deltagere blev det kreative arbejde også en måde at give form til deres egne historier. En mormor skabte en fingerdukke med en kjole i samme farve, som hendes datter havde haft på, da hun blev gift, og et lille lertræ med en gynge fyldt med figurer – én for hvert af hendes barnebørn. Til en frivillig sagde hun: ”Jeg har ingen historie. Nu laver jeg min egen historie.”
For Nivaagaards Malerisamling handler projektet om at skabe nye veje ind i kunsten og videreføre museets ambition om at være et sted, hvor mennesker på tværs af generationer og baggrunde kan mødes om kunst, fordybelse og fælles oplevelser.
“Selvom vi her på museet hver dag bestræber os på at invitere til, at kunst er for alle, så kan kunsten af flere årsager være en utilgængelig størrelse for mange at gå i lag med. Når et projekt som dette hjælper os med at åbne dørene til familier, der ikke før har oplevet at være tæt på kunsten, er det en gave at blive bekræftet i den betydning, kunsten kan have for menneskers forståelse af sig selv i verden og for fællesskaber. Det er præcis sådanne projekter, vi brænder for på Nivaagaards Malerisamling. Vi ønsker at skabe kunstmøder, hvor mennesker får tid til at stille spørgsmål, være nysgerrige og opleve kunsten sammen – og hvor flere føler, at museet også er deres sted,” fortæller direktør Andrea Rygg Karberg, Nivaagaards Malerisamling.
Fakta
Projektet ‘Kunst og kultur er for alle’, udviklet af Kunsthandlinger/KH i samarbejde med Foreningen Enestående Forældre, har gennem de seneste fem år været gennemført i samarbejde med forskellige danske kunstinstitutioner, blandt andre Statens Museum for Kunst, Copenhagen Contemporary, Munkeruphus og Frederiksborg Slot.
Årets samarbejde med Nivaagaards Malerisamling tog afsæt i museets portrætsamling og historien om museets grundlægger, Johannes Hage. Erfaringerne viser, at når kunsten formidles gennem fortællinger, fællesskab og mulighed for selv at skabe, kan museet blive et sted, hvor nye relationer til kunsten opstår.